Om

Restaurant Rodeo

Restaurant Rodeo

Grillrestaurant inspireret af brasilianske traditioner for grillet kød – vælg frit mellem mange forskellige tapas-forretter – 12 slags grillet kød med diverse tilbehør – Mange forskellige tapas-desserter, frugt med chokolade fontæne & pandekager og is.

Vi glæder os til at byde dig velkommenRestaurant Rodeo 

Restaurant Rodeo CHURRASQUERIA

Et helt nyt restaurantkoncept er kommet til Løkken. Restaurant Rodeo er et verdenskendt koncept med mindst 12 slags grillet kød som efter brasiliansk grillkoncept skæres ud og serveres ved bordet.

Efter 16 år med Restaurant Casa Blanca, og før den tid Ristorante Firenza Pizzeria, i alt 25 år i Løkken, har direktør Shahram Yazdizad valgt et helt nyt koncept i restauranten i Nørregade 5 lige ved Nørretorv.

– Vi har været glade for at drive Casa Blanca, men her efter nedlukningen var det tid til at åbne med noget nyt. Jeg har besøgt Rodizio Grill i USA og London, og jeg synes, det er et genialt koncept. Derfor kommer det nu også til Løkken, siger Sharam Yazdizad.

Derfor har han indgået et samarbejde med kok og slagter Roseli Snedker, som for et par år siden startede Danmarks første Restaurant Rodeo i Blokhus. Den blev dog opgivet, og nu er hun køkkenchef for Restaurant Rodeo Løkken. De to samarbejdsparter planlægger at åbne restauranter i flere danske byer efter samme koncept.

– Restaurant Rodeo konceptet er helt nyt i Danmark. Aftenmenuen består af buffet af forskellige internationale tapas-forretter. Hovedretten er med varmt tilbehør og mindst 12 slags grillet kød, som serveres ved bordene af en ”passador”, som bringer velkrydret, grillet kød på spyd til bordet, så gæsten oplever at blive betjent lige så generøst og gæstfrit, som de oprindelige brasilianske passadorer var kendte for at gøre det. Til slut en lang række tapas-desserter, pandekager med is og frugtspyd med chokoladefontæne.

– Alt sammen serveret i små coronavenlige skåle, så den enkelte gæst kun rører sin egen mad, forklarer Roseli Snedker. Hun tilføjer, at konceptet er kendt i udlandet, så mange lokale, der har været sydpå, samt turister der kommer til Løkken, vil genkende det.

Sharam Yazdizad har desuden brugt lukkeperioden til at få bygget en helt ny markise over terrassen.

– Gæsterne elsker at hygge sig udenfor, så der er behov for en solid overbygning, som ikke vakler når det stormer, understreger han.

CHURRASQUERIA

Åbningstider Rodeo Løkken

Mandag

12.00 - 22.00

Tirsdag

12.00 - 22.00

Onsdag

12.00 - 22.00

Torsdag

12.00 - 22.00

Fredag

12.00 - 22.00

Lørdag

12.00 - 22.00

Søndag

12.00 - 22.00